Efter at have været på Verdensudstillingen i Paris skrev Johannes V. Jensen digtet “Maskinerne” i ren begejstring over den teknologiske udvikling. Industrien havde gjort sit indtog, og det gik stærkt, for nogen alt for stærkt.
To verdenskrige gjorde meget for at udvikle teknologien, og efter Anden Verdenskrig har der været en næsten uhørt fart over teknologien. Et eksempel på, at teknologien er løbet med syvmileskridt er, at den mobiltelefon, vi alle render med næsen begravet i, indeholder mere teknologi end de computere, som var i de rumskibe, som i 1969 sikrede, vi kunne lande på månen for første gang.
Småt og godt
Det, som har været med til at sikre vores teknologi i dag, er gået så hurtigt, er mikrochips. De små dele af alle elektriske maskiner, som alle er med til, at vi kan få maskinerne til at udføre stadig mere og mere komplicere handlinger og gøre det med en millimeterpræcision.
Et andet sted, hvor teknologien har sneget sig ind, er i underholdningsbranchen, og der er også fart på der. En af de første film, som virkelig har taget al den nye computeranimation og teknologi til sig var den som omhandler dinosaurer. Ja, der var faktisk mange af den slags film. Det kan være dinosaurer, der bliver genoplivet i vores tid, eller film om deres egen tid med forskellige former for handling. Noget, som er meget moderne lige nu.
At teknologien har gjort det muligt for os at opleve dinosaurerne, har givet de gamle dyr en hel ny popularitet, og til fastelavn og halloween er det slet ikke unormalt at se børn i oppustelig t-rex kostume i gaderne, for det er virkelig noget, som tiltaler børn i alle aldre at vide alt om de store dyr fra en svunden tid.
Der er sågar kommet nogle dokumentarfilm om dinosaurernes liv, hvor den nyeste teknologi bliver brugt til at give de store dyr liv. En serie, som med sikkerhed vil være en, der kommer til at gå sin sejrsgang verden over.
Og det går stadig stærkt
Teknologien har løbet stærkt, og specielt i de senere år har der været meget fart på. Internettet er blevet hverdag, og der er så mange ting, som gør, at følger man ikke med i teknologien, så bliver man meget hurtigt hægtet af, og så er det svært at hoppe på igen, når teknologibussen først er kørt fra stoppestedet.
Hvad fremtiden vil bringe os af nye teknologiske tiltag er der mange bud på, men der er dog ingen, som ved det med sikkerhed.
Forskerne er dog enige om, at nogle tiltag er det givet, at vi får. Det er selvkørende biler, som alle vil køre på el eller en anden form for Co2-neutral energi. Desuden er der en meget stor konsensus om, at verden vil gå over til en form for energi, som ikke er fossilt brændstof, og der er mange grønne tiltag som vand-, vind- og solenergi og ikke at forglemme nye tiltag som strontium, som måske kan vise sig at være den, som kommer til at give energi til hele verden.
