Industrialiseringen

Fremtidens bæredygtige teknologi

Vi lever på en klode, der langsomt bliver drænet for naturlige ressourcer, hurtigere end jorden kan genskabe dem. Årets “Earth overshoot day er et bevis på en den skræmmende udvikling, vi går igennem, hvor vi allerede den 1. august har brugt jordens naturlige ressourcer, der burde holde i 12 måneder. Det skyldes udslip af kulstof og vores forbrug af træ, som bliver hugget ned og skåret med en brændekløver, hurtigere end nye træer gror.

Moderne teknologi spiller en rigtig vigtig rolle i at skabe en bæredygtig verden for os alle, så de næste mange generationer vil kunne nyde en lige så skøn verden, som vi gør. Her er 6 bæredygtige teknologiske trends som kan hjælpe os til en mere bæredygtig hverdag.

Det rengørende tårn

I Rotterdam har de bygget et tårn, der har et indbygget filter, som suger smog ind og filtrerer det for derefter at sende ren luft ud igen. En rigtig smart opfindelse, der kan blive en nødvendighed i storbyer som Beijing, der kæmper med smogforurening. På nuværende tidspunkt er det den eneste af sin slags, men der er forhåbentlig flere på vej.

Elbiler

Tesla og Smart har formået at levere kvalitetsbiler, der kan erstatte benzinbiler på den lange bane, og det er et stort skridt i den rigtige retning mod at reducere CO2 udslip i atmosfæren. Det er en positiv udvikling, og der kan ikke længere være meget tvivl om, at elbiler en dag vil erstatte benzin- og dieselbiler, det er vel kun et spørgsmål om hvornår.

Vingeløse vindmøller

I Danmark fik vi i 2017 43% af vores energi fra vindmøller,, hvilket er en ekstrem høj procentsats sammenlignet med andre lande. Men vindmøller har den udfordring, at de larmer en del og ikke er gode for fuglelivet. Nogle start ups er begyndt med at udvikle vingeløse vindmøller, som fungerer som en turbine, hvor vinden generer strøm, når den flyver igennem.

Kulstoffangere

Et simpelt faktum er, at vi udleder mere kulstof, end hvad godt er for atmosfæren, og det er vi nødt til at finde en teknologisk løsning på. Danmark er ingen undtagelse, og vi tager en pinlig 18. plads over de lande, der opbruger jordens naturlige ressourcer hurtigst per indbygger. Derfor er en gruppe af danske start ups begyndt at udvikle kulstoffangere, som kan rengøre luften for kulstof og lave det om til energi. Det vil være en stor gevinst for os. Det er dog stadig i sin tidlige fase, og der går nok nogle år, inden det bliver relevant og effektivt.

Optimeret supply chains

I dag bliver der produceret og fragtet tons af varer mellem kontinenter og lande, og det resulter i en stor udledning af kulstof. Det kan reduceres ved at anvende moderne teknologi til at sikre en optimeret og effektiv produktion og transport af produkterne.

Byplanlægning

Flere og flere byer bruger moderne teknologi til at udvikle bæredygtige strukturer, der prioriterer cykelstier og offentlig transport som metro og elbusser.

ashe