Der er mange, som er bange for teknologien, og som er bange for, at det kommer til at tage helt over, og at vi mennesker vil gøre os selv lidt for afhængige og glemme, hvordan det var at klare os selv
Lidt som den ældre mand i science fiction-novellen “Fodgængeren” af Ray Bradbury. En verden, hvor alt er automatiseret, og ingen længere går en tur og lugter til roserne og nyder en sommerbrise, som kærtegner ens kind.
Chancen for, at vi, som de har i novellen, får automatiserede fortove og robotter, som leverer dine indkøb til dig, er nok små, meget sm
å, for der vil altid være nogen, som stopper det, inden vi når så langt ud.
Der er masser som frygter det, men der er også mange som gerne vil se, hvor langt de kan presse teknologien, og hvor langt de kan få den til at arbejde for dig, men det finder en naturlig balance, som så meget andet i vort samfund.
Teknologi er et tveægget sværd, og det er en balanceakt at gå på den linje, og det er måske nok nødvendigt at regulere det på et tidspunkt.
