Mange her i landet har en tendens til at grine af landmænd og bønder, men de fleste glemmer samtidig, at langt de fleste af os nedstammer fra en meget lige linje af netop landmænd og bønder. Før de rigtig store teknologiske landvindinger, var langt de fleste nemlig beskæftiget inden for forskellige former for primære erhverv, der ud over landbrug også omfatter fiskeri, mine- samt skovdrift.
Men som industrialiseringen tog fart, flyttede meget af beskæftigelsen fra dette område til det, der hedder sekundære erhverv. Det er bearbejdelsen af produkterne fra det primære erhverv.
Dem, der den gang arbejdede inden for de primære erhverv var for det meste selvforsørgende. Der var ikke mange varer, der blev solgt meget langt væk, og det var heller ikke ualmindeligt, at man byttede sig til andre varer i nærmiljøet.
Med industrialiseringen blev de tilbageværende gårde tilsvarende større og udbyttet lige så. Bønderne kunne nu sælge deres produkter til både nær og fjern, og de sekundære erhverv kunne købe ind i store mængder.
Det var derfor ikke kun de voksende byer, der gennemgik store forandringer i denne tid, det var hele samfundet, der langsomt udviklede sig til det, vi kender i dag, hvor langt de fleste bor i byområder og arbejder inden for de sekundære erhverv eller endda med forskellige former for tjenesteydelser, mens kun et fåtal arbejder inden for en form for landbrug.
Men vi er en landbrugsnation, om ikke andet så i det små, for i mange haver findes der stadig bede med kartofler, jordbær og andet grønt og spiseligt.